Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Ronaldo nærmer sig skifte – Kan se frem til absurd løn!

Den portugisiske landsholdsspiller ser ud til at have fundet en ny klub. Skulle det blive en realitet, vil Ronaldo i den grad kunne fylde lommerne.
Efter at vejene for nyligt skiltes imellem Cristiano Ronaldo og Manchester United, har flere klubber forsøgt at sikre sig den 37-årige portugiser. Særligt den saudiarabiske klub Al Nassr har været nævnt som en varm bejler, og nu skriver det spanske medie Marca, at de to parter er tæt på enighed.

Mediet skriver, at aftalen skulle løbe to et halvt år og den samlede lønpakke for både fodboldspillet og diverse reklameaftaler, skulle sikre portugiseren hele 1,2 milliarder årligt. Marca melder desuden, at amerikanske klubber ikke har været i nærheden af, at kunne konkurrere med den rige saudiarabiske klub.

Saudiarabisk fodbold er i fremdrift, og landet bliver desuden flere steder fremhævet som en mulig VM-arrangør i 2030. Marca pointerer, at denne store Ronaldo-handel skal være med til at booste ligaens brand.

Hvis Ronaldos skifte bliver en realitet, vil det naturligvis være en markant forstærkning til Al Nassr, som sidste år blev nummer tre i ligaen. Med Ronaldo på holdkortet kan de måske udfordre sidste sæsons mestre Al-Hilal.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER