Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Neymar forsvarer Antony: Bliv ved!

Antony skal bare blive ved, som han gør, hvis man spørger den dribleivrige brasilianers landsmand, Neymar.
Antony startede inde i torsdagens kamp mellem Manchester United og Sheriff Tiraspol, og i første halvleg, da der stadig stod 0-0, lavede den 22-årige brasilianer sin signaturdribling, ”The Anturny”, hvor han drejede rundt om sig selv, mens han holdt bolden ved sine fødder.

Signaturdriblingen endte dog med, at Manchester United mistede bolden, og derfor blev Antonys dribleivrighed ikke ligefrem omtalt i rosende gloser i kølvandet på kampen, som ”The Red Devils” i sidste ende vandt 3-0.

Paul Scholes og Robbie Savage langede ud efter den unge brasilianer på BT Sport, men sagens hovedperson svarede i løbet af fredagen igen, da han sagde, han vil fortsætte med at spille på den måde, som har bragt ham til, hvor han er i dag.

Neymar har nu også forsvaret sin unge landsmand. Superstjernen fra Paris Saint-Germain har via sin Instagram-profil understreget, at Antony bare skal blive ved med at spille, som han gør.

- Bliv ved – intet ændrer sig! Gå efter det, knægt. Dristighed og glæde, skriver Neymar på Instagram.

Antonys næste mulighed for at ”blive ved” udspiller sig søndag, hvor Manchester United tager imod West Ham. Kampen sparkes i gang klokken 17:15.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER