Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
1 - 1
(1 - 0)
Brøndby
FC København
O. Omoijuanfo (10), S. Rosted (90)
R. Bardghji (90)
Anders Vestergaard

Ærgerlig Wass efter derby: Vi havde fuldstændig styr på dem

Daniel Wass følte, at Brøndby havde godt styr på FC København, da de to hold spillede 1-1 på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.
Brøndby førte i lang tid med et mål over FC København i gårsdagens derby på Brøndby Stadion, indtil Roony Bardghji udlignede i sidste øjeblik.

Og det ærgrer naturligvis Brøndbys hjemvendte Daniel Wass, som satte ord på skuffelsen til Brøndbys hjemmeside efter kampen.

- Vi havde en følelse af, at vi havde fuldstændig styr på dem. De har jo næsten ikke nogen chancer i hele kampen udover den i første halvleg, som vi selv var skyld i. De spiller sig ikke rigtig frem til så meget. Vi forsvarer godt i dag og vi har nogle chancer, som vi skal score på. Vi skal bare lukke den før.

Men selvom det er en skuffelse at indkassere en udligning i sidste øjeblik, ser den rutinerede landsholdsspiller på det positive efter kampen.

- Jeg synes vores pres-spil virker rigtig godt til tider og vi står godt defensivt i dag. Vi skal tage det videre, at vi ikke har tabt seks kampe endnu, det betyder også noget, sagde Wass til Brondby.com.

Brøndbys Ohi Omoijuanfo scorede allerede efter ti minutter, og værterne var dermed foran indtil 90+8 hvor gæsterne udlignede.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER