Marcus Parsberg Overbye

Medie: Xavi vil fryse Pique ud

Opgøret mod Inter skulle angiveligt have været dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Ifølge det catalanske medie Sport, vil Xavi ikke lade Pique starte i El Clasico. Årsagen skulle være den mangeårige Barcelona-spillers indsats i onsdagens Champions League-opgør mod Inter på Spotify Camp Nou.

Pique har ikke haft den mest mindeværdige sæsonstart siden skiftet tilbage til det catalanske i 2008. I La Liga har han fået tre kampe fra start ud af otte mulige – resten af opgørene har han kunne se til fra bænken.

Den manglende spilleform tydeliggjorde sig også i den førnævnte kamp mod Inter. Her trak Pique blandt andet en offside i en situation, der førte til en scoring af italienernes Nicolo Barella.

Midtugens kamp skulle derfor angiveligt være nok for Xavi, der håber på en klarmelding hos den skadede Jules Koundé.

El Clasico sparkes i gang på søndag klokken 16:15 og kan ses på TV2 Sport X.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER