LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Carvajal: Han ledte efter den mindste kontakt

Real Madrid-backen Dani Carvajal er overbevist om, at Getafe-profilen Djené var desperat efter et kampafgørende straffespark.
Real Madrid sikrede sig lørdag aften en 1-0-sejr over Getafe, og selvom ”Los Blancos” dominerede det meste af kampen, var der tale om en nervepræget affære. Éder Militão scorede, hvad der skulle vise sig at blive sejrsmålet, efter tre minutter, og der var spænding til det sidste.

De medrejsende Real Madrid-fans, som havde taget den korte tur sydpå, sad uden tvivl med hjerterne oppe i halsen i dommerens tillægstid, hvor Getafe-forsvareren Djené lod sig falde i Real Madrid-feltet, men kampens dommer vinkede afværgende.

Dermed kunne Real Madrid-fansene – og Dani Carvajal – ånde lettet op. Det var således en duel med den rutinerede højreback, som fik Getafe-stopperen til at falde til jorden. Carvajal afviste efter kampen, at der var straffespark, hvilket Djené tilsyneladende også var klar over.

- Han ledte efter den mindste kontakt… Derefter grinte han!

- Det er normalt. Det var i kampens sidste minut, og han var nødt til at bruge sine våben, men dommeren havde et godt udsyn, udtaler Dani Carvajal ifølge Football Espana.

Real Madrid indtager – i kølvandet på lørdagens nerveprægede sejr – førstepladsen i La Liga, men det er en førsteplads, som er truet af FC Barcelona. Den skadesplagede catalanske storklub tager søndag aften imod Celta Vigo, som indtager en øjeblikkelig 11. plads.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder