Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

OB ansætter landsholdslegende!

OB har ansat deres tideligere spiller Thomas Helveg som en del af trænerteamet.
OB har ansat deres tidligere spiller Thomas Helveg som en del af trænerteamet, hvor han får titlen som ressourcetræner og han skal blandt andet hjælpe med integration af nye spillere.

- Vi er stolte og glade for, at Thomas vil være en del af vores trænerteam. Med tilføjelsen af Thomas og hans kompetencer som tidligere topspiller, træner og person er vi sikre på, at Thomas kan hjælpe os til at opnå de målsætninger, vi har som klub. I Thomas får vi en dygtig træner og et godt supplement til vores team, siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB til klubbens hjemmeside.

Thomas Helveg havde selv en stor karriere som spiller, hvor han blandt andet var forbi klubber som Udinese, AC Milan og Inter. Han nåede 108 landskampe for Danmark. Han har efterfølgende været assistenttræner i OB og på det danske U19-landshold og det bliver disse erfaringer, han nu kan drage nytte af i Odense.

- Den romantiske historie er, at jeg er OB-dreng, og jeg har et stort hjerte for klubben. Jeg vil rigtig gerne fodbolden stadigvæk, og det her passer rigtig godt med det, jeg har syslet med. Jeg glæder mig derfor til at komme ned og arbejde med de mange, nye mennesker i klubben, siger Thomas Helveg og fortsætter:

- Jeg kommer som et supplement til et team, som fungerer rigtig godt, hvor jeg er til rådighed for cheftræneren, og jeg er til rådighed for klubben, og så skal vi gennem dialog finde ud af, hvad vi hver især kan bidrage med både på kort og på langt sigt.

Thomas Helveg har første træningsdag tilbage i klubben fredag den 7. oktober, hvor han vil hjælpe til med at implementere øvelserne og bidrage med nye inputs til trænerteamet, men derudover kommer han også med værdifulde inputs til en international spillertrup.

- Thomas taler flere sprog - heriblandt italiensk - og dermed vil det være naturligt, at han supplerer og hjælper trænerteamet i instruktion af eksempelvis Franco Tongya. Vi har i forvejen flere understøttende funktioner, som hjælper med at optimere vores multikulturelle spillertrup, og med tilføjelsen af Thomas bliver vi endnu bedre stillede på den front udtaler Björn Wesström.

Aftalen mellem OB og Thomas Helveg løber i første omgang frem til den 30. juni 2023.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER