Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Nørregaard ny FCK-assistent

Det bliver noget af en fanhelt, der skal hjælpe Jacob Neestrup med at få succes i FC København.
Hjalte Nørregaard er blevet hyret som assistent for den nye cheftræner Jacob Neestrup, oplyser klubben. Han stopper dermed sit cheftræner-job for klubbens bedste U19-mandskab.

- Hjalte er grundigt uddannet i vores filosofi og den metodik, der ligger bag, og han kan bidrage fra dag et med sin faglighed, erfaring og indsigt, siger sportsdirektør Peter Christiansen (PC) til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Samtidig ved han om nogen, hvordan kravbilledet er i F.C. København i hverdagen og til kampe. Han har stor spillererfaring både nationalt og internationalt og et indgående kendskab til vores spillergruppe, så vi ser meget frem til at få ham ind omkring førsteholdet på fast basis.

Nørregaard selv glæder sig over det nye job i klubben, hvor han selv spillede 325 og dermed er han den spiller som har tredjeflest kampe for FCK.

- Jeg er glad og stolt over, at klubben har peget på mig, siger Hjalte Nørregaard.

- Jeg kender staben og især Jacob Neestrup og Stefan Madsen gennem mange år på de samme træningsbaner, og vi har de samme grundlæggende ideer omkring spillet og er opdraget sammen som trænere.

Siden 2018 har Hjalte Nørregaard været cheftræner for U19-holder, men han vikarierede en kort overgang som cheftræner for førsteholdet, da Ståle Solbakken blev fyret. Et job, som Jess Thorup overtog efter tre kampe med Hjalte Nørregaard i spidsen.

Jess Thorup blev fyret i sidste uge og erstattet af sin assistent Jacob Neestrup.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER