Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Kent Christensen

Europæiske tømmermænd i Lazio

De 225 medrejsende fans fra hovedstadsklubben i Rom, S.S. Lazio, kunne godt have været den lange rejse og kampen foruden, men får økonomisk erstatning som undskyldning.
I en kamp, som for midtjyderne i torsdagens Europa League-gruppekamp med rette er blevet kaldt; den største enkeltstående præstation i FC Midtjyllands historie, er det for Rom-klubben blevet beskrevet som en katastrofe, ydmygelse og sågar en mareridtsaften.

En yderst overraskende 5-1-sejr blev det til FC Midtjylland, som inden kampen havde alle odds imod sig. Den store Lazio-ydmygelse giver midtjyderne tre vigtige point i kampen om avancement i europæisk fodbold, hvor de fire hold i gruppen indtil videre alle står med lige mange point.

Der er ingen tvivl om, at Lazio har ambitioner om at nå en sikker førsteplads i gruppen, da det set udefra, er det stærkeste hold i Europa Leagues gruppe F. Men med et skræknederlag i Danmark, har det for alvor givet bestyrelsen i Rom europæiske tømmermænd.

Som heling på såret har bestyrelsen i Lazio derfor valgt at refundere billetudgifterne til de 225 Lazio-tilhængere, der var til stede på MCH Arena i det overraskende nederlag

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER