Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Nation står til udelukkelse fra VM!

Det ecuadorianske fodboldforbund er i store problemer. De skulle velvidende have gjort brug af en spiller, som ikke er ecuadoriansk og forsøgt at skjule det. Nu kan det ende med, at de bliver udelukket fra VM i Qatar.
Det ecuadorianske landshold bliver måske smidt ud fra VM før slutrunden overhovedet er begyndt. Grunden til det handler om ulovlig brug af spilleren Byron Castillo.

Castillo har spillet ti landskampe for Ecuador og de otte af dem har været i kvalifikationskampe til det kommende VM. Det eneste problem er bare, at Castillo ikke er ecuadoriansk statsborger, men colombiansk. Det beskrev Ekstra Bladet tidligere i år.

Og nu er Daily Mail kommet i besiddelse af både dokumenter, oplysninger og en lydoptagelse, der er med til at afsløre, at Castillo har snydt med hans nationalitet.
Castillo skulle ifølge Daily Mail have indrømmet overfor det ecuadorianske fodboldforbund FEF, at han har gjort brug af en falsk fødselsattest. Det store problem for fodboldforbundet er, at de har lagt låg på efterforskningen i Castillos fortid.

På torsdag skal FIFA's appelkomité komme med en kendelse i sagen, der kan betyde, at nationen mister sin ret til at deltage i vinterens store fodboldfest. FIFA har siden april i år efterforsket sagen om Castillo, da de modtog en officiel klage fra Chiles fodboldforbund, som påstod, at de kendte til Castillos dobbeltnationalitet.

Det er netop Chile, der håber på, at Ecuador bliver udelukket fra slutrunden i Qatar, fordi det står til, at Chile skal overtage pladsen, hvis de får medhold i deres anklager.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER