Niklas Gerster

”Don Ø” hjalp FCM med trænerjagten

FCK-kanonen Flemming Østergaard har angiveligt været med på råd i FC Midtjyllands søgen efter en ny cheftræner.
- Jeg taler regelmæssigt med Claus Steinlein, og det har jeg også gjort de seneste uger. Vi taler om alt muligt som strategi og ledelse – men også træneremner.

Sådan siger den 78-årige tidligere FCK-bestyrelsesformand til bold.dk. Flemming Østergaard der også bærer kaldenavnet ”Don Ø,” har tilsyneladende været en af sparringspartnere for de ledende folk fra FC Midtjylland i de sidste ugers tid, hvor de har ledt efter en ny cheftræner.

Når navnet ”Don Ø” nævnes, vil de fleste nok intuitivt få FCK på nethinden, og eftersom FCK er en stor sportslig konkurrent til FCM, må det siges at være en kende pudsigt, at Flemming Østergaard skulle have været involveret i deres trænerjagt. Han vil dog ikke tage æren for, at FC Midtjylland valgte Albert Capellas.

Hovedpersonen selv ser ikke noget problem i, at han er i dialog med ”fjenden.” Han pointerer desuden ifølge bold.dk, at han jævnligt snakker med de ledende folk på heden:

- Jeg bliver modtaget som konge, når jeg kommer til MCH Arena. Jeg har faktisk et super fint forhold til de fleste klubber i Danmark.

Interessant navn som dukker op i forbindelse med FC Midtjyllands proces med trænerrekruttering. Men bør en så stor FCK-guru egentlig holde sig udenfor dette? Eller er det bare godt for dansk fodbold, at de store fodboldpersonligheder netværker på denne måde?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER