Europa: Champions League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Trabzonspor
FC København
Kenneth Nielsen

Løven kunne ikke tæmmes

Deltagelse i det forjættede land, som Champions League oftest bliver kaldt, er lige med en masse millioner på bankbogen, og netop disse penge skulle FCK forsøge at hente hjem her til aften.
FCK var på en svær opgave her til aften, da de skulle en tur ned og møde de tyrkiske mestre fra Trabzonspor, og opgaven blev bestemt ikke nemmere af, at hjemmeholdets fans skabte en flot og intens heksekedel, som bar Trabzonspor fremad!

Hjemmeholdet satte sig da også hurtigt på kampen, og inden for de første par minutter sværmede de hurtigt omkring københavnerens mål. Vi skulle da heller ikke mere end blot små fem minutter ind i kampen, før Trabzonspor allerede fik en kæmpe chance, da der opstod en friløber. Heldigvis for FCK viste afslutningen sig dog at være et sølle bud, hvorfor danskerne slap med skrækken. Det var ligesom om, at FCK lige skulle overvinde starten, og efter små ti minutter bed danskerne da også fra sig med et flot opspil, som Rasmus Falk dog desværre ikke omsætte på lige så flot vis. Herfra var det egentligt en ganske jævnbyrdig første halvleg, hvor ingen af holdene for alvor var tæt på et føringsmål. Dermed lå kampen stadig fuldstændig åben ved pausen.

FCK var nu kun sølle 45 minutter fra de mange millioner, og det kunne da også tyde på, at denne motivationsfaktor var i baghovedet hos danskerne, da de kom godt ud til anden halvleg, hvor der flere gange var optræk til en chance. Det var tydeligt at se, at Trabzonspor ikke rigtigt kunne få gang i deres spil, hvilket også kunne høres på utilfredsheden blandt hjemmeholdets fans. Vi skulle faktisk helt hen til minut 67, før Trabzonspor endelig bed fra sig, hvor Andreas Cornelius fik bolden i det lille felt, men skød forbi målet. Herfra var hjemmeholdet på jagt efter en føring, og kort tid efter var det da også ganske tæt på, men kun en flot redning fra Mathew Ryan i FCK’s mål sørgede for, at millionerne stadig lå i lommerne på københavnerne. Til slut jagtede Trabzonspor desperat et mål, men de kunne ikke bryde igennem danskerens forsvar, og derfor tog FCK endnu en gang en flot skalp i europæisk sammenhæng!

Med den samlede sejr står den igen på Champions League-fodbold på dansk grund, når gruppespillet løber henover skærmen i løbet af efteråret!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER