Fodbold nyheder

Kaptajn Kjær på vej til comeback

Af Louis Andersen

Endelig er Simon Kjærs skadeshelvede slut.
Article image
Efter en lang korsbåndsskade som han pådrog sig tilbage i december sidste år, er Simon Kjær endelig tilbage på fodboldbanen, og klar til at tørne ud for både hans klub AC Milan og det danske landshold.


Simon Kjær var inde i den muligvis bedste periode i hans karriere da skaden ramte. Han havde ført det danske landshold igennem den bedste kvalifikation nogensinde for det danske herrelandshold, havde et halvt år før spillet EM-semifinale på Wembley mod England.

For Kjær er det i de sidste to kampe blevet til 20 minutter mod Marseille og 70 minutter mod Pergolettese. Men for Simon Kjær er det vigtigere, at han kommer stille, men sikkert tilbage på banen.

- Det vigtigste er ikke, om jeg starter den første kamp i sæsonen eller lige skal være tålmodig og have det hele med mig, udtaler Kjær til Ritzau.

For de danske fodboldfans letter det sikkert en del, at kaptajn Kjær er godt på vej tilbage, hvis en af de helt store drømme til VM skal opfyldes at tage metal med hjem. Også på klubplan har Kjær stadig også store ambitioner.

- Da jeg kom hertil, var det min drøm at være med til at føre klubben tilbage til der, hvor den hører til – som italiensk mester. Nu skal vi gøre det samme i Europa – og så skal Milan hvert år spille med om mesterskabet.

Milan spiller sin første ligakamp i sæsonen på lørdag kl. 18:30 når Udinese ligger vejen forbi San Siro.

Mere om Simon Kjær

Mere om Milan

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik