Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Lyon-præsident: Der er kommet bud på ham

Der er landet bud på den brasilianske profil Lucas Paquetá på Olympique Lyon-præsidenten Jean-Michel Aulas' bord.
Lucas Paquetá er den vel nok største profil i Olympique Lyon, hvorfor brasilianeren også er klubbens største salgsemne. Allerede i januar var Newcastle United efter sigende interesserede i den 24-årige brasilianer, som denne sommer også skulle være dukket op på Arsenals ønskeliste. Det vil uden tvivl være et hårdt slag for Lyon at miste Paquetá, og det vil samtidig gøre ondt værre.

Forsvarsprofilen Jason Denayer har forladt den sydfranske klub efter sit kontraktudløb, mens Lyon også har vinket farvel til lejesvendene Tanguy Ndombélé og Emerson. Paquetá er uden tvivl ombejlet, og det har Olympique Lyon-præsidenten Jean-Michel Aulas nu slået fast, selvom han ikke ligefrem er gavmild med oplysninger om, hvor de foreløbige bud er kommet fra.

- Der er kommet bud på ham, udtaler Jean-Michel Aulas ifølge Mirror.

- Der er bestemte spillere, som kan føle sig sikre i projektet. Der er spillere, som ikke kan føle sig sikre i projektet. Økonomisk har vi midlerne til at jagte vores idéer og mål.

- Træneren gav os sin mening, og der er også hensynet til, hvad spillerne ønsker.

Det er den tidligere Ajax-træner Peter Bosz, som siden maj 2021 har stået i spidsen for Olympique Lyon. I den forgangne sæson førte den 58-årige hollænder Lyon til kvartfinalerne i Europa League. Lyon har denne sommer hentet Alexandre Lacazette og Corentin Tolisso til klubben på frie transfers, mens det 19-årige midtbanetalent Johann Lepenant er blevet købt i SM Caen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER