Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Drama i Barcelona: Pique udfordrer præsidenten

Den rutinerede stopper er omdrejningspunkt for stor dramatik i den catalanske storklub i øjeblikket
Gerard Pique har længe været en fast bestanddel af Barcelonas start-ellever, men den 35-årige midterforsvarer kan nu snart være fortid i klubben, hvis man skal tro spanske medier.

Barcelonas træner, Xavi, skal angiveligt have haft sig en alvorssnak med sin tidligere holdkammerat, hvor han har fortalt ham, at han ikke ser Pique som en del af truppen næste sæson.

Xavis beslutning skyldes ifølge den spanske avis, Sport, ikke Piques niveau og evner på banen, men handler mere om forsvarerens opførsel udenfor banen, hvor han angiveligt bruger for meget tid på sine forretninger og ikke holder sig tilbage fra en god bytur.

Trods meldingen fra sin træner, har Pique ingen intentioner om at forlade Barcelona lige nu, skriver Marca. Han kommer samtidig til at koste klubben cirka 300 millioner kroner i løn det næste år.

Journalisten Xavier Walls fortæller også, at Pique har haft en samtale med Barcelonas præsident, Joan Laporta. Her har præsidenten fortalt spanieren, at klubben overvejer at hente en 'verdensklasse-forsvarsspiller', hvilket Pique ikke ligefrem reagerede pænt på.

- Jeg kommer til at starte inde. Hvis du har mod nok til, så hent den bedste midterforsvarer i verden. Han kommer til at være backup, skulle Pique angiveligt have sagt til Laporta.

For nyligt kom det også frem, at Pique og hans meget kendte kone, sangerinden Shakira, går fra hinanden efter elleve års samvær. Rygterne går på, at sangerinden opdagede Pique i at være hende utro.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER