Denne artikel er sponsoreret
Torsten Brix

Sådan bliver du en bedre fodboldspiller med fokuseret træning

Som fodboldspiller kan man spille på mange forskellige niveauer og have vidt forskellige ambitioner omkring ens videre færd med fodbold. Langt de færreste fodboldspillere i Danmark har ambitioner om at blive professionelle spillere, som kan ende med en karriere i superligaen eller en liga i udlandet, hvorfor der er rigtig mange, der spiller det, som mange vælger at kalde for ”hyggefodbold”.
Der er naturligvis stadig rigtig mange, som har ambitioner om at blive den bedste spiller som overhovedet muligt, og nogle har sågar muligheden for at ende som professionel fodboldspiller. Uanset om man er til hyggefodbold sammen med kammeraterne eller har ambitioner om at blive professionel, så vil vi i denne artikel fokusere på, hvordan man bliver bedre til fodbold og får det meste ud af ens træning.


Træn de forskellige spark og de tekniske berøringer
Alle har hørt sætningen ”øvelse gør mester”, og det bliver som regel sagt til én, når man selv har været utilfreds med ens egen præstation. Den barske sandhed er dog, at der er noget om udtrykket, da øvelse netop gør mester, og det er langt de færreste, som man bliver bedre uden at træne. Det er dog vigtigt at træne de vigtigste ting, og her kommer vi ikke udenom spark og berøringer.

Til træningen er det en god ide at træne skud på mål med både vrist og inderside, så du kommer til at mestre de forskellige spark fra forskellige positioner, som du kan bruge i kamp. Når du føler dig komfortabel med spark fra jorden kan du begynde at gøre det en smule mere udfordrende med flugterne.

De tekniske berøringer er også noget, som er ekstremt vigtigt at træne til træning, og her mener vi ikke at træne den helt store dribletur fra midten af banen men derimod tæmninger og vendinger. Det er meget basalt, men man skal ikke undervurdere vigtigheden af at kunne tæmme bolden ordentligt for enten at lægge den af til en medspiller eller til en afslutning.


Styrk din kondition og dit mentale spil
Det er ikke nogen hemmelighed, at det er vigtigt at have en god kondition som fodboldspiller, da man skal løbe rigtig mange meter i løbet af en kamp. Det er derfor ikke en dårlig ide at arrangere nogle løbeture i løbet af uden udover den normale træning for at styrke din kondition.

Dog er er det mentale spil også vigtigt. Her tænker vi mest på det taktiske element af en fodboldkamp, hvor man skal tænke rigtig meget på, hvor man positionerer sig og hvor man vælger at dække op, når man spiller forsvar. Man kan spare rigtig mange meter ved at positionere sig rigtigt på banen, så det er noget, som alle burde øve til træning for at blive en bedre fodboldspiller.


Husk det rigtige udstyr
Som det sidste punkt fokuserer vi på, hvor vigtigt det er at have det rigtige udstyr. I fodboldverdenen vil det typisk være at få de rigtige fodboldstøvler, som virkelig kan gøre forskellen i din præstation på banen. Det er nemlig ikke noget, som man ”bare” får, da man skal være sikker på, at man får et par, som passer til ens fod og ens spillestil.

Hvis du spiller på forskellige underlag såsom kunstgræs, normalt græs og indendørsbaner så skal du have nogle forskellige støvler til hver af disse baner for at kunne præstere bedst og stå bedst fast på banen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER