Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Dar

Enrique hentyder: Derfor er De Gea ikke i landsholdstruppen

Uden at sige det direkte, har den spanske landstræner svaret på, hvorfor De Gea er udeladt
Siden han vendte tilbage til jobbet som spansk landstræner i 2019, har Luis Enrique haft stor succes med at få det maksimale ud af det spanske landshold. Ved EM-slutrunden sidste sommer, var det spanske hold i en semifinale for første gang siden 2012, hvor de gik hele vejen ved EM.

En del af fortællingen om Enriques succes er, at han ikke er bange for at vrage de mest populære spillere i hjemlandet. En af de mest profilerede spillere, som i øjeblikket ikke er med i truppen, er Manchester United-målmand David de Gea, som netop er blevet kåret til sæsonens spiller i Manchester-klubben. I stedet har førstemålmanden på det spanske landshold heddet Unai Simon i et stykke tid, mens Brentfords David Raya og Brightons Robert Sanchez udgør resten af målmandsteamet.

- Jeg vil gerne have tre potentielle startere i mit målmandsteam og det synes jeg, at jeg har nu. Ærlig talt, så vil jeg være tryg, uanset hvem der starter, udtalte Luis Enrique på pressemødet forud for søndagens Nations League-kamp mod Tjekkiet.

Ifølge Marca, kom Luis Enrique på dette pressemøde med en mulig forklaring på, hvorfor De Gea ikke er en del af det spanske landshold i øjeblikket.

- Unai har opbygget noget erfaring. En målmand skal sætte spillet i gang og generere det første tryk, så de skal dominere spillet på bolden. Jeg har brug for en målmand, som udviser ro overfor mig. Det betyder ikke, at de ikke laver fejl, fordi fejl er en del af fodbold, sagde Luis Enrique på lørdagens pressemøde.

David de Gea har aldrig været den bedste målmand med fødderne, mens han heller ikke har det særlig godt med en høj tilbagelægning eller lignende. Derfor formodes det altså af Marca, at Simon, Raya og Sanchez er bedre boldspillere end De Gea, hvilket kan være den mulige forklaring på udeladelsen af De Gea.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER