Argentiner færdig i PSG
Han tager en imponerende samling trofæer med sig…
Den argentinske kreatør Angel Di Maria skiftede i 2015 Manchester United ud med Paris Saint Germain, der på daværende tidspunkt ikke var en så attraktiv klub, som den er i dag. Siden sit skifte til den franske hovedstad har argentineren hevet det ene trofæ efter det andet med hjem.
Fem mesterskaber, fem pokaltitler, fire ligacup-triumfer og fire Super Cup-sejre er det blevet til for den 34-årige argentiner, der denne sommer takker af i PSG. Angel Di Maria har efterladt et stort aftryk i den franske hovedstad - noget der også anerkendes af klubbens præsident Nassar Al-Khelafi, der kun har rosende ord tilovers for Di Maria.
- Angel Di Maria har efterladt et aftryk i klubbens historie. Han vil forblive i hukommelsen hos fansene som én med en upåklagelig attitude, som har forsvaret vores farver med fejlfri dedikation.
- Jeg vil bede hele PSG-familien om at komme på Parc des Princes lørdag for at give ham den hyldest, han fortjener, siger PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi til klubbens hjemmeside.
PSG spiller lørdag aften deres sidste kamp i sæsonen på hjemmebane mod Metz, dog har Pariser-klubben for længst sikret sig det franske mesterskab, så det forventes, at kampen skal bruges til at tage afsked med Angel Di Maria.
Di Maria har kontraktudløb denne sommer, og han kan derfor frit forhandle med andre klubber. Han blev for nylig meldt tæt på et skifte til Juventus.