Danmark: Superligaen
FT
1 - 0
(0 - 0)
Silkeborg
Randers
N. Helenius (90)
Anders Mathiasen

Helenius blev redningsmanden - igen

Der var lagt op til en ægte fodbold-fest, da Silkeborg IF fredag aften tog imod Randers FC hjemme på JYSK Park. Begge hold er i god form; SIF kunne med en sejr rykke tættere på bronzemedaljerne, mens Randers jagtede endnu en sejr efter to sejre over henholdsvis FCK og Brøndby IF.
Kampen viste sig fra start fra sin bedste side og gav de mange fremmødte tilskuere noget at glæde sig over. Det var hjemmeholdet fra Silkeborg IF, der kom bedst fra start med flere gode muligheder for at score - Randers lukrerede konstant på farlige omstillinger.

Efter godt 20 minutters spil havde både Nicklas Helenius og Nicolai Vallys fra hjemmeholdet haft to store chancer, som skulle have været konverteret til mål. Som halvlegen gik, fik Randers spillet sig mere ind i kampen, dog uden for alvor at komme frem til store chancer.

Fra 2. halvlegs start satte hjemmeholdet sig atter tungt på kampen og havde allerede efter fem minutter haft to store chancer, hvor målet til 1-0 skulle være faldet. 2. halvleg i Søhøjlandet bød på en låst affære, hvor begge hold ikke for alvor turde satse alt.

Et skud på overlæggeren fra SIF og en friløber til Randers Tosin Kehinde var, hvad der var at berette om med ti minutter tilbage af en intens kamp.

Det lignede længe et fair 0-0 resultat, men sådan ville SIF-angriber Nicklas Helenius det ikke. I det 93. minut steg han op og pandede fornemt bolden i mål til 1-0 på et fint oplæg af Nicolai Vallys. Det blev afslutningen på JYSK Park, og SIF ligner nu for alvor de reelle bejlere til bronzemedaljerne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER