Philip Dar

Arsenal viser interesse for Bayern-flop

London-klubben er angiveligt interesseret i at hente østrigske Marcel Sabitzer i Bayern München.
Premier Leagues øjeblikkelige femteplads, Arsenal, viser interesse for Bayern Münchens østrigske midtbanespiller Marcel Sabitzer, som de tyske mestre hentede i RB Leipzig sidste sommer for 123 millioner kroner.

Ifølge den tyske avis Bild, vil Bayern München forsøge at skille sig af med en række spillere til sommer, heriblandt altså Sabitzer, som har haft en svær sæson hos Bundesligaens førerhold. Blot syv starter i Bundesligaen og en enkelt i Champions League, er det blevet til for Marcel Sabitzer.

Arsenal viste også interesse for Marcel Sabitzer, da han spillede i RB Leipzig i sommer, men her endte den 28-årige østriger altså med at blive i tysk fodbold og i stedet skifte til Bayern München.

Udover Arsenal, nævnes også de spanske mestre, Atletico Madrid, som mulig bejler til den østrigske midtbanespiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER