Emre Arslan

Leverkusen-stjerne overvejer sin fremtid

Leverkusen-stjernen Moussa Diaby siger, at han er begyndt at tænke på, om det er ved at være tid til at prøve noget nyt.
Moussa Diaby har gang i en flot sæson for Leverkusen. Den 22-årige kantspiller har lavet 16 mål i 35 kampe for den tyske storklub, og det har ifølge medier fået storklubber til at holde øje med den unge franskmand.

Det franske medie Le Parisien har i et interview med kantspilleren snakket om de interesserede klubber, og her fortalte han, at han er begyndt at tænke over sin fremtid.

- Selvfølgelig tænker jeg på det, men det fylder ikke meget endnu. Jeg fortsætter med at fokusere på resten af sæsonen. I øjeblikket er det mit eneste fokus.

- Jeg vil spille på det højeste niveau. Mit mål er, at vi skal kvalificere os til Champions League. Jeg elsker at spille de store kampe, hvor man spiller under pres. Det er i de kampe, man ser, om en spiller har den rette fysik og mentalitet, siger Diaby.

Leverkusen er lige nu nummer tre i Bundesligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER