LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Leicesters Premier League-mestre: Hvor er de nu?

Leicesterchire Live har set tilbage på Leicester Citys mesterskabssæson i 2015/16 – nærmere bestemt på hvor mestrene er knap seks år senere.
Kasper Schmeichel

Spiller stadigvæk i Leicester City, hvor han er førstevalg på målmandsposten.

Ben Hamer

Skiftede i 2018 til Huddersfield på en fri transfer. Siden januar 2021 har han spillet i Swansea.

Mark Schwarzer

Lagde støvlerne på hylden i sommeren 2016 – umiddelbart efter Premier League-mesterskabet.

Ritchie De Laet

Skiftede i august 2016 til Aston Villa. I Aston Villa skiftede han permanent til belgiske Royal Antwerp.

Danny Simpson

Har været klubløs siden den 7. marts, hvor han forlod Bristol City. Han forlod Leicester i sommeren 2019.

Wes Morgan

Spillede i Leicester indtil han lagde støvlerne på hylden i sommeren 2021.

Robert Huth

Spillede i Leicester indtil han lagde støvlerne på hylden i sommeren 2018.

Marcin Wasilewski

Forlod Leicester i sommeren 2017, hvorefter han – i november 2017 – blev præsenteret i Wisla Kraków. Her lagde han støvlerne på hylden i sommeren 2020.

Yohan Benalouane

Skiftede i januar 2019 til Nottingham Forest, hvorfra han skiftede til græske Aris Saloniki i oktober 2020.

Christian Fuchs

Skiftede i sommeren 2021 til den amerikanske divisionsklub Charlotte Independence, inden turen et halvt år senere gik videre til MLS-klubben Charlotte FC.

Danny Drinkwater

Skiftede til Chelsea i sommeren 2017. Herefter er han blevet lejet ud flere gange – senest til Reading, hvor han er på lejekontrakt i godt og vel to måneder endnu.

N'Golo Kante

Skiftede til Chelsea i kølvandet på mesterskabssæsonen, hvor han har udviklet sig til en af de absolut største profiler hos ”The Blues”.

Andy King

Blev udlejet flere gange, inden han i sommeren 2020 forlod Leicester efter sit kontraktudløb. Et halvt år i belgiske OH Leuven blev afløst af et sommerskifte til Bristol City.

Daniel Amartey

Den tidligere FCK-spiller, som tørnede ud for Leicester i et halvt år, før mesterskabet var en realitet, spiller stadigvæk for ”The Foxes”.

Gökhan Inler

Vendte umiddelbart efter mesterskabssæsonen næsen mod Tyrkiet, hvor han har præsenteret Besiktas, Istanbul Basaksehir og nu Adana Demirspor.

Matty James

Blev udlejet flere gange i kølvandet på mesterskabssæsonen, inden han i sommeren 2021 skiftede permanent til Bristol City.

Marc Albrighton

Spiller stadigvæk for Leicester City, hvor han snart har slået sine folder i otte år.

Riyad Mahrez

I sommeren 2018 blev Mahrez købt af Manchester City – for cirka 500 millioner kroner.

Jeffrey Schlupp

Blev i januar 2017 købt af Crystal Palace, hvor han siden har spillet mere end 150 kampe.

Demarai Gray

Et af de største talenter i mesterskabssæsonen skiftede i 2021 til Bayer Leverkusen, inden Everton købte ham tilbage til England et halvt år senere.

Nathan Dyer

Blev umiddelbart efter mesterskabssæsonen købt af Swansea, hvorfra han blev udlejet tilbage til Leicester City. Han lagde støvlerne på hylden for sidste gang i sommeren 2020.

Joe Dodoo

Skiftede tilværelsen som ungdomsspiller i Leicester ud med Rangers – efter et lejeophold i Bury. Herefter flyttede den nu 26-årige kantspiller meget rundt, inden han i sommer gjorde sit indtog i Doncaster Rovers.

Jamie Vardy

Har spillet i Leicester siden 2012, og den nu 35-årige angriber har udviklet sig til lidt af en legende i The East Midlands.

Shinji Okazaki

Han tog i sommeren 2019 hul på et spansk eventyr i Málaga, hvorefter eventyret – efter godt og vel to måneder fortsatte i SD Huesca. I sommeren 2021 fortsatte eventyret så i FC Cartagena.

Leonardo Ulloa

Skiftede til Brighton & Hove Albion på en lejekontrakt i januar 2018, og da han var vendt tilbage til Leicester, skiftede han til mexicanske CF Pachuca. Han spillede to år for Rayo Vallecano, inden han blev klubløs i sommeren 2021.

Andrej Kramaric

Skiftede umiddelbart efter mesterskabssæsonen til tyske TSG Hoffenheim, hvor han har udviklet sig til en sand måltyv.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder