Elias Eliasson

Hårdt slag for Mensah: Ventes ude i et år

Brøndby-spilleren Kevin Mensah har fået en dårlig nyhed efter weekendens kamp.
Under kampen mod Silkeborg i søndags måtte Kevin Mensah forlade banen på en båre, og efter kampen blev han sendt til scanning, som ikke kom med beroligende nyheder. Spilleren har nemlig ødelagt korsbåndet i sit knæ, oplyser Brøndby på deres hjemmeside.

Kevin Mensah pådrog sig skaden i de sidste minutter af første halvleg under kampen mod Silkeborg, da den 30-årige spiller røg i græsset og vred sig i smerte i en sådan grad, at man ikke var i tvivl om, at den var gal. Fodbolddirektøren i Brøndby Carsten V. Jensen fortæller til B.T at:

- Det er en rigtig skidt situation for Kevin, og nu består vores arbejde i at hjælpe ham bedst muligt igennem skadesforløbet og tilbage på banen - det gælder for både sundhedsstaben, trænerteamet og Kevins holdkammerater, og det er en opgave, vi alle er klar til.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER