Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Verden: Africa Cup of Nations
Stade Omnisport Paul Biya
FULD TID
EFTER STRAFFE
(Str: 4 - 2)
0 - 0
(0 - 0)(0 - 0)
Senegal
Egypten
X S. Mané (7)
Konrad Cornelius Rasmussen

Senegal vinder AFCON-finale i kæmpe straffesparks-gyser over Egypten

Det var Senegal mod Egypten. Mohamed Salah mod Sadio Mané. Der var dog kun ét hold, der efter kampen kunne kalde sig afrikanske mestre.
Første halvleg var en affære, hvor senegaleserne var stærkest. Rent offensivt havde Aliou Cisse´s tropper simpelthen bare mere at byde på, og kun få gange kom egypterne op og truede Edouard Mendy´s mål. Allerede i det femte minut skete det, der ikke måtte ske for Egypten. Mohamed Abdelmonem nedlage Saliou Cisse i feltet, og fik vist et gult kort.

Historien op til kampen havde kredset meget om de to Liverpool-spillere Sadio Mané og Mohamed Salah. De to spillere er åbenlyst de to af de største profiler i Premier League, men i denne kamp stod de altså på hver sit hold.

Tilbage til straffesparket. Sadio Mané tog ansvaret på sig, men i det han skulle til at gøre sig klar, gik Mohamed Salah ned til sin målmand og gav, hvad der lignede, instrukser om, hvor Mané plejer at sparke sine straffe henne. Om det havde direkte indvirkning, vides ikke, men faktum er, at Sadio Mané brændte straffesparket, og derved kunne Egypten takke deres store stjerne, samt målmand og fortsætte kampen ved stillingen 0-0.

Senegal tog igen teten i anden halvleg, og en stærk defensiv organisation gav den senegalesiske offensiv frit spil til at afprøve det egyptiske forsvar. Når egypterne kom frem til chancer, var det ikke overraskende, at Mohamed Salah var hovedarkitekt bag. Det blev dog sjældent afgørende farligt for Egypten.

Alt i alt var det en næsten begivenhedsløs anden halvleg og efter tre minutters tillægstid fortsatte de to hold ud i forlænget spilletid.

Allerede 40 sekunder inde i den forlængede spilletid var Senegal tæt på at gøre det til 1-0, men Egyptens målmand Gabaski viste stærke reaktioner og kom godt ned til bolden.

Flere gange var senegaleserne tæt på, men igen var en velspillende Gabaski næsten umulig at bryde igennem.

Lige inden halvlegen blev Sadio Mané øjensynligt lagt ned på kanten af egypternes felt, men der var dog ikke meget kontakt mellem forsvarsspilleren og Mané, og derfor var der kort tid i tvivl, om Mané i virkeligheden skulle have haft en rødt kort. Dommeren valgte dog, heldigvis for angriberen, at lade ham slippe med en påtale.

Mere skete der ikke i, hvad der mest mindede om en ørkenvandring af en fodboldkamp, og derfor skulle AFCON-finalen afgøres i straffespark.

Den nervepirrende straffesparkskonkurrence blev afgjort på femte spark, hvor Mané tog revanche for det brændte straffe tidligere i kampen, og scorede sikkert på den egyptiske keeper. Derefter kunne han lade sig hylde af holdkammerater, stab, fans på stadion og hele Senegals befolkning. Senegal er dermed Afrikanske mestre anno 2022.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER