ALT om VM

Fodbold nyheder

Hakim Ziyech – gadedrengen

Af Torsten Brix

Chelsea-spilleren deler vandene… enten er han elsket eller hadet! Men på banen gør ”Gadedrengen” det godt! Men ikke godt nok til at spille for Marokko.
Article image
Tre gange på 16 dage slog Chelsea deres rivaler for Tottenham i starten af 2022. Det mest minderige fra disse kampe var Hakim Ziyechs unikke langskudsmål som Hugo Lloris i Tottenham-målet end ikke forsøgte at redde. Efterfølgende var jublen begrænset af Hakim Ziyech – ligesom få dage forinden, hvor han scorede imod Brighton.


Kunne den manglende jubel være en skjult hilsen til landstræneren fra Marokko – Vahid Halihodzic - der samtidigt med målet spillede Africa Cup of Nations uden at Ziyech var udtaget til den 28-mand store trup. Ifølge træneren arbejdede Ziyech nok for holdet. Den offensive spiller havde ellers lavet 17 mål i 41 landskampe, men det var ikke nok for Halihodzic, men det er langt fra første gang, at Ziyech ”dele vandene”.


Familien først
Kort inden det kom frem, at Ziyech skulle skifte fra Ajax til Chelsea, valgte den afrikanske offensive spiller at købe en villa i Vinkeveen ca. tyve kilometer syd for Amsterdam til… 40 millioner kroner, hvilket frembragte kritik af den nyrige afrikaner.

Netop 40 millioner kroner var, hvad Twente betalte til Heerenveen, da de hentede Ziyech i 2014, og et par år senere var den markedspris tredoblet, da Ajax hentede ham til Amsterdam. Da han kom til Chelsea var prisen nok engang blevet tredoblet. Den prisstigning var ikke så ulogisk, efter Ziyech havde lavet 21 assists i sæsonen op til skiftet, men også 82 mål på sine fire år i Ajax. 60 af disse mål var lavet i Eredivisie, hvilket er det højeste antal for nogen spiller i denne periode, men hvem er denne spændende spiller?

Ziyech er født i Holland og i Ajax stod han måske lidt i skyggen af de gigantiske talenter – De Jong, De Ligt og van de Beek. Dette hævdede den tidligere Ajax-træner Peter Bosz, og kigger man nærmere på Champions League-opgøret fra oktober 2018 mellem Bayern München og Ajax, viste Ziyech nok engang sine unikke evner. Det opgør gjorde i den grad, at Ziyech fik vist sig frem, og Bosz mente, at den elegante spiller kunne ”slå en modstander ihjel”.


Præstationerne imod Bayern München fik tyskerne til at sætte Ziyech på deres ønskeseddel, men højere oppe på denne liste stod også Manchester Citys Leroy Sane. Han blev dog skadet, og da Bayern München så henvendte sig til Ajax for at købe Ziyech, var aftalen storset lavet med Chelsea.


Hakim i arbejdstøj
Udover de mange mål så brugte Ziyech også tiden i Ajax til at udvide sit defensive arbejde. Således gik han fra at løbe 8 km pr. kamp til i gennemsnit at løbe 11-12 kilometer pr. kamp. Derudover udviklede han også sig mentalt. Den mangeårige træner fra Eredivisie - Alfred Schreuder - har tidligere sagt til Elf Voetball, at Ziyech ikke var svær at arbejde med, hvis blot man var ærlig og fair overfor ham. Dette er også et eksempel på, at Ziyech godt kan dele vandene lidt.

En af kritikerne har været den tidligere Ajax-træner Aad De Mos, der sagde, at man ikke kunne vinde et mesterskab med Ziyech på holdet. De Mos kom med skjulte hentydninger til episoden, hvor Ziyech – som anfører for Twente – valgte at sende hårde meldinger imod klubbens ledelse efter fyringen af den føromtalte træner Schreuder og samtidig sendte han verbale tæsk imod den daværende træner Rene Hank, holdkammeraterne og klubbens fans. Kort tid efter blev han solgt til Ajax.

I Ajax var der også problemer med Ziyech, som da han i 2018 blev gjort til syndebuk, da en gruppe Ajax-fans stoppede spillebussen efter et nederlag til PSV. Men der er også smukke hændelser med tilhængerne fra den hollandske hovedstad, som da Ajax slog Lille med 2-0 i Champions League. Her stoppede Ziyech en ung baneløber og lovede ham sin trøje efter kampen. Denne trøje endte dog ved en mand, der hævdede, at han var knægtens far, men senere blev den sat til salg på eBay. Det blev Ziyech bekendt med, og han inviterede baneløberen til en ny Ajax-kamp, hvor han personligt overrakte sin kamptrøje.

Ziyech bliver af mange betragtet lidt som en gadedreng, og i Holland er han af mange aldrig blevet tilgivet for, at han i 2015 ikke valgte at spille for det land, hvor han er født. En af dem som ikke kunne forstå denne beslutning, var hans tidligere træner i Heerenveen - Marco van Basten. Den hollandske legende var assistent for landstræner Danny Blind, men ingen af dem kunne overtale Ziyech til at spille for det ellers så stærke hollandske landshold. Afrikaneren var dog den der grinte sidst, for til den næste VM-slutrunde i Rusland kvalificerede Holland sig ikke, men det gjorde Marokko.

Da Ziyech var ti år døde hans far af den kroniske sygdom multipel sclerose. Han har hele ni ældre søskende, så livet har ligesom karrieren været hård og præget af op- og nedture og måske skal det dyre hus i Holland bruges til hans store familie… imens at gadedrengen juble stille i London!


Mere om Hakim Ziyech

Mere om Chelsea

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik