Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Dar

Newcastle nærmer sig anden signing: Udløser Burnley-angribers frikøbsklausul

Newcastle ser ud til at forstærke offensiven med en ”proven goalscorer” fra Burnley.
30-årige Chris Wood har været garant for stabil målscoring i samtlige af de sæsoner, som han har spillet i Burnley-trøjen siden sit skifte fra Leeds i 2017. 53 mål i 165 kampe for Burnley er det blevet til, men nu ser Wood ud til at tage det næste skridt i sin karriere.

Flere medier, heriblandt talkSPORT, beretter nemlig, at Newcastle er klar til at udløse Chris Woods frikøbsklausul, som angiveligt ligger i omegnen af 200 millioner kroner. Newcastle har akut brug for en angriber, da klubbens sædvanlige frontløber, Callum Wilson, er skadet. Løsningen på dette problem, ser altså derfor ud til at blive newzealandske Chris Wood, som har scoret minimum 10 mål i de sidste fire sæsoner, mens han står noteret for tre mål i indeværende sæson.

talkSPORT melder desuden, at Woods lægetjek allerede er planlagt, da Newcastle håber at have angriberen klar til weekendens hjemmekamp mod Watford.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER