Gary Neville om Man United-spiller: Du burde forlade klubben
Manchester United-legenden Gary Neville synes, at en bestemt midtbanespiller burde være fortid i Manchester United.
Lørdag eftermiddag tabte Manchester United med 4-2 til Brendan Rodgers' Leicester i Premier League, og det var nu tredje kamp i streg, at de gik fra banen uden sejr. Storindkøbet fra Ajax, Donny Van de Beek, kom endnu engang ikke på banen fra bænken for de ’Røde Djævle’. Hollænderen har kun startet inde i fire Premier League-kampe, siden han kom til i 2020.
Dette har fået den tidligere England-højre back og Manchester United-legende Gary Neville til at kommentere på hollænderens situation overfor Sky Sports efter nederlaget:
- Hvorfor er det, at Donny Van De Beek ikke får en chance? Der er noget ved det. Han har ikke fået muligheden i 18 måneder, så konklusionen kan enten være, at Ole (Gunnar Solskjær, red.) ikke købte ham eller, at han ikke bryder sig om ham, siger englænderen.
Den minimale spilletid til Donny Van De Beek gør, at fodboldeksperten mener, at midtbanespilleren burde finde nogle andre græsgange at tørne ud på:
- Intet af det her er godt for Donny Van De Beek så jeg synes, at han burde spille fodbold et andet sted end her.
Donny Van De Beek kom til Manchester United i januar 2020 for 300 millioner danske kroner.