Chelsea købte dyr stjerne for 450 millioner kroner: Nu vil de af med ham igen
Tilbage i sommeren 2023 skiftede franske Christopher Nkunku fra RB Leipzig til Chelsea i en stor handel, hvor Premier League-klubben betalte omkring 450 millioner kroner for offensivspilleren.
Nkunku var en stor profil for sin tyske klub, og derfor var der store forventninger til franskmanden.
Den franske offensivspiller fik dog en svær start i Chelsea-trøjen, da hans første tid i klubben var præget af en del skader.
Derfor har Christopher Nkunku ikke for alvor slået igennem i den engelske storklub endnu, hvor det foreløbigt blot er blevet til 16 scoringer og fire oplæg i 44 kampe for klubben.
Den 27-årige offensivspiller har desuden lang vej til startopstillingen, og derfor blev han sat i forbindelse med et skifte væk fra London-klubben i januar-transfervinduet.
Nkunku endte med at blive i Chelsea, men nu kan det tyde på, at franskmanden kan være fortid i klubben til sommer.
Ifølge mediet Football Insider er Chelsea nemlig meget interesseret i at sælge Christopher Nkunku til sommer, da klubbens italienske cheftræner, Enzo Maresca, ikke ser et stort lys i offensivspilleren.
Franskmanden havde angiveligt tiltrukket sig interesse fra store klubber som Manchester United og Bayern München i januar-transfervinduet, så det skal blive spændende at se, om disse klubber fortsat er interesseret i at skrive kontrakt med Nkunku til sommer.