Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Dar

Imponeret Ronaldo vil have Chiesa til Manchester United

Den portugisiske verdensstjerne ser gerne sin tidligere holdkammerat tage skiftet til De røde djævle.
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær råder over verdens (måske) bedste offensiv, som aktuelt blandt andre tæller Cristiano Ronaldo, Jadon Sancho, Edinson Cavani, Anthony Martial og Marcus Rashford. Alligevel ønsker førstnævnte, Cristiano Ronaldo, at United-offensiven forstærkes yderligere. Ifølge det italienske medie Calciomercato.it, vil Ronaldo gerne have selskab af sin tidligere Juventus-holdkammerat Federico Chiesa, da han er dybt imponeret af den italienske kantspillers kvaliteter.

Chiesa skiftede til Juventus i 2020 og har nettet 15 gange og lagt op til 11 mål hidtil i sin tid i klubben. Derudover stjal den 23-årige italiener for alvor rampelyset under sommerens EM-slutrunde, hvor han spillede en stor rolle i Italiens EM-guld.

Ifølge Ivan Reggiani, som tidligere har fremstået som Chiesas agent, er United ikke den eneste klub, som har følerne ude efter Chiesas underskrift.

- Der er stor udenlandsk interesse for ham. Jeg tror snart, at Chiesa forlader Juventus og prisen kan nemt overstige 100 millioner euro (744 millioner kroner). Der er ikke kun United, men to-tre klubber, som kan nå 120-130 millioner euro (890-970 millioner kroner), siger Reggiani til Calciomercato.it ifølge Express.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER