LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Emre Arslan

Ny assistenttræner på landsholdet

DBU har ansat Christian Poulsen som ny assistenttræner for Kasper Hjulmand.
Efter at Ebbe Sand stoppede på landsholdet i sommer, har DBU ledt efter en ny assistenttræner til at hjælpe Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst, og han er nu fundet. Valget er faldet på den tidligere landsholdsspiller og midtbanegeneral Christian Poulsen, der kommer fra en stilling som assistent i den hollandske storklub Ajax.

Det er en glad Christian Poulsen, der glæder sig til at blive en del af trænerstaben:

- Det danske fodboldlandshold har været en stor del af min karriere og jeg er stolt over at skulle være en del af trænerstaben og det nuværende hold. Jeg har mødt Kasper Hjulmand i flere omgange og kender også flere af spillerne.

- Jeg ser samtidig også frem til at arbejde sammen med en masse unge, sultne spillere, som jeg kan dele min erfaring med. Jeg glæder mig og vil arbejde stenhårdt på at skabe de bedste resultater sammen med resten af staben, holdet for hele Danmark, udtaler Christian Poulsen.

Christian Poulsen tilslutter sig allerede holdet ved næste samling, hvor der venter kampe ude mod Moldova og hjemme mod Østrig.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder