Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niels Nedergaard

FCN-rekordsalg hyldes

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Kamaldeen Sulemana hyldes efter sin præstation i Rennes’ sejr på 6-0 over Clermont. Han er samtidig blevet belønnet med en plads på rundens hold i Frankrig.
Kamaldeen Sulemana var på alles læber, da han spillede for FC Nordsjælland i Superligaen. Her leverede det unge stjernefrø den ene store præstation efter den anden, hvilket i sidste ende medførte et historisk salg på 150 millioner kroner til franske Rennes.

Man må da også i den grad sige, at Rennes har fået valuta for pengene. I hvert fald var den 19-årige ghaneser flyvende, da Rennes besjerede Clermont i Ligue 1 med 6-0 onsdag aften. Her lavede Sulemana to mål og var samtidig en evig kilde til uro i gæsternes forsvar.

Præstation er heller ikke gået ubemærket hen. Således er den tidligere FCN-profil blevet belønnet med en plads på rundens hold i Ligue 1, som er lavet af statistikdatabasen whoscored.com. Her scorer angriberen desuden hele 9,9 på skalaen, hvor 10,0 er det højeste.

Men ikke nok med det, så hyldes den ghanesiske stjerne af flere medier. Blandt andet skriver det franske medie livefoot.fr blandt andet følgende:

”Han var en af de helt store i denne runde med sine to mål.”

Også i hjemlandet har de bemærket Kameldeen Sulemanas præstation. Her kalder mediet Ghanasoccernet præstationen for ”en historisk præstation.”

Her stopper festen dog ikke. For sidst, men ikke mindst er den 19-årige Rennes-profil også kommet en tur på rundens hold hos den anerkendte franske avis L’Equipe, hvor også PSG-stjernerne Kaylor Navas, Archaf Hakimi og Presnel Kimpembe er at finde.

Kamaldeen Sulemana har indtil videre spillet ni kampe for Rennes. Han står noteret for syv kampe i den franske Ligue 1, hvor han har allerede er kommet på måltavlen tre gange. Man forstår måske derfor godt på baggrund af ghaneserens præstationer, hvorfor den franske klub var villige til at smide så mange millioner på bordet for vidunderbarnet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER