Denne artikel er sponsoreret
Torsten Brix

Optakt til La Liga 2021/2022

Den nye sæson i La Liga venter rundt om hjørnet. Mens kalenderen allerede er blevet fastsat, er klubberne stadigvæk langt fra at kunne købe og sælge spillere. Nedenfor kaster vi blikket på kalenderen, transferrygter og de danske spillere, der er at finde i den bedste spanske række.
Allerede inden den nye sæson i La Liga er blevet skudt i gang, bliver der talt om favoritter til titlen. I den forrige sæson vandt Atlético de Madrid i en nervepirrende sidste runde, hvor de endte på førstepladsen med to point mere end lokalrivalerne fra Real Madrid. Kigger du på Comeon odds, er Real Madrid dog større favorit til at vinde mesterskabet, men de er ikke de største favoritter. Bookmakere peger i stedet på FC Barcelona som storfavorit til at vinde det spanske mesterskab i den kommende sæson.

De odds kan dog hurtigt nå at ændre sig inden sæsonstart, da der stadigvæk er mange spørgsmål, der på nuværende tidspunkt er ubesvaret. Ender Cristiano Ronaldo eller Kylian Mbappe for eksempel hos Real Madrid? Skifter Antoine Griezmann fra FC Barcelona tilbage til Atlético de Madrid? Ender Lionel Messi med at forlænge sin kontrakt hos Barcelona? Rygtemøllen kører som aldrig før, og det bliver spændende at se, hvordan holdene kommer til at se ud, når transfervinduet lukker. Det lukker, som noget helt særligt, efter at La Liga skydes i gang, da klubber i år kan købe og sælge indtil den 31. august 2021.


Hvornår er der El Clásico i Spanien?
La Liga-sæsonen 2021/22 starter den 13. august med Valencia mod Getafe. Den bedste spanske række har 38 runder, og den sidste runde er planlagt til den 22. maj 2022. Der er mange interessante opgør i løbet af sæsonen, men der er ingen tvivl om, at El Clásico tiltrækker mest opmærksomhed. Planen er, at Barcelona tager imod Real Madrid den 24. oktober i den 10. runde, mens vi skal helt frem til den 29. runde for at finde kampen, hvor Barcelona rejser til hovedstaden. Real Madrid mod Barcelona er planlagt til den 20. 2022 marts på Santiago Bernabeu. Det skal naturligvis nævnes, at datoerne kan blive justerede af det spanske fodboldforbund.


De danske spillere i La Liga
Den danske landsholdsspiller Daniel Wass spiller til dagligt i Valencia CF, og måske får han snart selskab af en anden landsholdsspiller. Martin Braithwaite er længe blevet rygtet til den tredjestørste by i Spanien. Ifølge det spanske medie Sport, har FC Barcelona prissat Braithwaite til 112 millioner kroner, som vi tidligere har skrevet om her på siden.

Mens Braithwaite måske er på vej til Valencia, kan det meget vel være, at Wass er på vej væk. Wass har nemlig et år tilbage af sin kontrakt, og han blev blandt andet rygtet tilbage til Danmark til Brøndby eller FCK. Men da Brøndby IF for eksempel har forstærket truppen med andre forsvarsspillere, skulle Wass eftersigende ikke have lyst til at vende hjem til Danmark. I stedet er han blevet rygtet til Sporting i Portugal og Marseille i Frankrig. Udover Wass og Braithwaite spiller danske Jens Jønsson også i Spanien. Midtbanespilleren kom til Cádiz i det sydlige Spanien i 2020. Det bliver spændende at se hvilke danske spillere, der vil være at finde i La Liga i den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER