Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Magnus Kisbye

Suarez langer ud efter Koeman: Ingen personlighed

Atletico Madrid-angriberen har ikke meget til overs for sin tidligere træner Ronald Koeman.
I sommeren 2020 solgte FC Barcelona deres spydspids Luis Suarez til rivalerne fra Atletico Madrid. Det viste sig umiddelbart at være en dårlig idé, da den uruguayanske angriber var en af hovedårsagerne til, at Atletico Madrid sikrede sig mesterskabet i weekenden.

Han blev i forbindelse med mesterskabsfejringen spurgt om bruddet med ’Blaugrana’, og her langer Suarez stærkt ud efter Barcalona-træneren Ronald Koeman og ledelsen bag.

- Jeg vil altid være taknemmelig over for Barcelona, og jeg vil aldrig gå imod Barcelona. De har givet mig alt og tillod mig at nå eliten, men selvfølgelig sagde præsidenten (Bartomeu, red.) alt på et pressemøde i stedet for at ringe til mig.

- Det øjeblik, de ville have Messi til at blive, ringede de til mig for at bruge mig til at overbevise ham og snakke med Griezmann. Så hvorfor ringede de ikke, da de ville have mig væk? Eller hvorfor kom træneren ikke og sagde, at han ikke troede på mig, forbi han ønskede en anden type angriber?

- Koeman fortalte mig, at jeg ikke var en del af hans planer, og så sagde han: 'Hvis vi ikke finder ud af dette før i morgen, er du tilbage i mine planer, og jeg regner med dig mod Villarreal'.

- Jeg så dér, at manden ikke har nogen personlighed. Han var ikke stærk nok til at fortælle mig, at der ikke var brug for mig. Beslutningen om at sælge kom fra bestyrelsen.

- Ingen fra Barcelonas ledelse har lykønsket mig, men jeg var tæt på at sende dem et billede, siger Luis Suarez ifølge AS.

I løbet af Atletico Madrids mesterskabssæson scorede 34-årige Luis Suarez 21 gange i 32 ligakampe, mens han assisterede tre yderligere kasser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER