Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Avis: Liverpool-transferkabale er tæt på at gå op

Liverpool-lejesvenden Ozan Kabak kan være på vej til RB Leipzig, mens Ibrahima Konate kan være på vej den modsatte vej.
Rygterne har længe sendt RB Leipzig-forsvareren Ibrahima Konate til Liverpool. Der har tidligere svirret rygter om, at parterne skulle være enige om en transfer, men Daily Mail rapporterer nu, at Liverpool i så fald kommer til at betale 345 millioner kroner for den 21-årige franskmand.

Det vil utvivlsomt efterlade et gabende hul i RB Leipzig-forsvaret, hvis Konate forlader Bundesliga-klubben. Dette hul kan dog udfyldes af Ozan Kabak, som i februar blev udlejet til Liverpool fra Schalke 04.

Liverpool har mulighed for at gøre lejeaftalen med den 21-årige tyrker permanent, hvis ”The Reds” betaler frikøbsklausulen på 155 millioner kroner. Dette bliver dog efter al sandsynlighed ikke aktuelt.

Liverpool er ifølge Daily Mail ikke interesserede i at beholde den tyrkiske lejesvend, som blev hentet til Anfield for at afhjælpe Liverpools skadesproblemer. Der er dog andre, som er interesserede i den talentfulde forsvarsspiller.

RB Leipzig diskuterer nu et potentielt køb af den tyrkiske landsholdsforsvarer, der som lejesvend har spillet 13 kampe for Liverpool. Kabak, som er værdisat til 186 millioner kroner, skulle dog også have bejlere i Premier League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER