Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Arsenal
Everton
B. Leno (76)
Nicolai Christensen

Kæmpe målmandsdrop sikrede Everton sejren på Emirates

Første kamp i denne runde i Premier League blev her til aften afviklet, da Arsenal og Everton mødtes på Emirates, som endte med en 1-0-sejr til gæsterne takket være et kæmpe drop fra Bernd Leno.
33. spillerunde i Premier League blev her til aften begyndt, da Arsenal hjemme bød Everton velkommen på Emirates. Arsenal spillede i sidste weekend 1-1 hjemme mod Fulham, og gæsterne fra Liverpool-området kom ligeledes ind til opgøret ovenpå et uafgjort resultat. ”The Toffees” spillede nemlig 2-2 på Goodison Park mod Tottenham.

Mikel Arteta måtte se bort fra både Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang til dagens opgør, hvorimod Carlo Ancelotti bl.a. kunne byde velkommen tilbage til Dominic Calvert-Lewin, der vendte tilbage fra en skade.

Første halvdel af første halvleg var uden nogle nævneværdige chancer, og blev afviklet i et meget langsomt tempo. I det 29. minut fik vi så kampens første store chance, som faldt til Richarlison, da han satte Pablo Mari af med en kropsfinte, men brasilianerens efterfølgende afslutning tog Bernd Leno sig sikkert af.

Endnu tættere på var Everton omkring 10 minutter senere, da Gylfi Sigurdsson sparkede et frispark direkte på overliggeren. Godt forsøg fra den formstærke islændinge, som også var det tætteste, som nogle af de to mandskaber kom på mål i første halvleg. Derfor gik de to hold til halvleg med 0-0.

Vi skulle blot to minutter ind i første halvleg før, at vi fik anden halvlegs første chance, og nok engang var Sigurdsson involveret, da han kom forrest på et indlæg fra Seamus Coleman, men Rob Holding fra blokeret forsøget fra tæt hold.

I det 51. minut så blev der ud af det blå, fløjtet for straffespark til Arsenal, da Richarlison fik taget benene på Dani Ceballos. Men for andet opgør i streg på Emirates så var Arsenal uheldige med en VAR-kendelse, da Nicolas Pepe var en enkelt eller to millimeter i opspillet til målet. Præcis som i weekenden, hvor det var Bukayo Saka, der var en tåspids offside. Det skal dog siges, at berøringen på Ceballos ved straffesparket var meget minimal.

Det var som om, at kendelsen gav Arsenal en smule blod på tanden, og i det 63. minut fik Calum Chambers en helt fri flugter fra straffesparkspletten, men englænderen tordnede den store chance et stykke over Jordan Pickfords mål.

Arsenal var bedst i anden halvleg, men alligevel var det Everton, der fik scoret opgørets første mål. Det kom i det 76. minut, da Richarlison sendte et fladt indlæg ind imod Calvert-Lewin. Indlægget ramte ikke englænderen, men i stedet styrede tyskeren det skæve indlæg ind i eget mål. Kæmpe drop fra den tyske landsholdskeeper.

Mere skete der ikke, og et frygteligt drop fra normalt stabile Leno blev forskellen på de to mandskaber her til aften. Everton var farligst i første, og Arsenal var klart bedst i anden. Arsenal havde ikke VAR med sig, og Everton havde. En pointdeling havde været på sin plads, men heldet, marginalerne og dygtigheden har bare ikke været tilstede for Arsenal i denne sæson. Det var det helt samme tilfælde her til aften.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER