LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Laporta vil tilbyde Messi tre-årig aftale

FC Barcelonas præsident Joan Laporta vil gerne forlænge aftalen med superstjernen Lionel Messi, så han er tilknyttet klubben frem til sommeren 2024.
Til sommer udløber Lionel Messis kontrakt med FC Barcelona. Derfor kan den argentinske superstjerne forlade den spanske storklub gratis efter indeværende sæson.

Barca-præsidenten Joan Laporta har dog ikke planer om at sende Messi videre. Ifølge ESPN er han klar til at tilbyde Barcas talisman en to-årig kontrakt med option på et år mere.

Det kommer ikke bag på nogen, at Barcelona vil gøre, hvad de kan for at holde på 33-årige Messi. Igen i denne sæson har argentineren været enestående for storklubben. Alene i 2021 har han scoret 18 mål i 15 La Liga-kampe.

Messi kom til Barca som ungdomsspiller, og fik La Liga-debut på klubbens senior-hold i 2004/2005-sæsonen. Siden har Messi i 772 Barca-kampe scoret 667 mål og leveret 292 assist. Messi er med de tal den spiller i Barcelonas historie, som har spillet flest kampe, scoret flest mål og leveret flest assist.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder