Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
1 - 1
(1 - 0)
Horsens
OB
L. Andreasen (33)
I. Jebali (90)
StillingReferat
Daniel Jensen

Jebali reddede OB i overtiden

AC Horsens og OB tog i dag hul på kvalifikationsspillet, da gæsterne fra Fyn havde taget turen over Lillebæltsbroen til Casa Arena i Horsens.
Det var to mandskaber, der mødte op med vildt forskellige ambitioner. Horsens kæmper for sin overlevelse, imens OB skal forsøge at vinde kvalifikationsspillet for at få muligheden for at komme i Europa.

Den første halve time var langt fra et festfyrværkeri af flot spil og chancer. Begge hold havde deres perioder på bolden, men det blev ikke til mere end nogle halve chancer. Nikolas Dyhr fra hjemmeholdet havde et okay forsøg, der gik tæt forbi den ene stolpe, imens Issam Jebali sendte en afslutning lige i handskerne på Matej Delac efter et par gode skudfinter.

Jonas Thorsen fik dog en gylden mulighed for at bringe hjemmeholdet foran efter en elendig clearing fra OB-forsvaret. Helt upresset og tæt på mål sparkede midtbanespilleren dog langt over. Få minutter senere kom målet dog.

Horsens var begyndt at få overtaget, og efter et hårdt pres omkring OB-feltet gav det pote. Bjarke Jacobsen erobrede bolden højt i banen og fandt med at godt indlæg Louka Prip. Angriberen fik et godt træf på bolden, men hans hovestød ramte stolpen. Returen røg dog direkte ud i feltet igen, og her fik Muamer Brajanac lige en tå på bolden, så den landede for fødderne af Prip. Med bolden på jorden svigtede han ikke, og ved hjælp af undersiden af overliggeren bragte han Horsens foran med 1-0.

Derfor gik hjemmeholdet også til pause med en fortjent føring. OB skulle ud og jagte, men det var ikke meget, de fynske gæster kom frem til. Det bedste forsøg, fynboerne stod noteret for i løbet af den første time, var et direkte forsøg på et hjørnespark fra Jørgen Skjelvik, der gik snært over mål.

I den anden ende var det heller ikke meget, som hjemmeholdet fik skabt efter pausen. Brajanac var dog utrolig tæt på at kunne fordoble føringen, da han kastede sig efter et hårdt indlæg fra Prip, men den unge angriber kunne lige præcis ikke nå bolden.

OB skulle prøve noget nyt, og derfor blev Ayo Simon Okosun på banen, og fem minutter før tid var han tæt på at gøre det onde ved sin tidligere klub. Den store midtbanespiller kom højst i feltet på et hjørnespark, og der skulle en fremragende redning til fra Delac for at holde bolden ude af nettet.

I overtiden kom udligningen så, og det kom efter et hjørnespark. Bolden blev lige snittet videre i det forreste område af feltet og bagerst i feltet ramte bolden så først Sveinn Aron Gudjohnson og så videre over på Jebali, og så kunne Delac blot se på, imens bolden trillede i mål.

OB går med det ene point alene op på en øjeblikkelig syvendeplads, imens AC Horsens dage i Superligaen snart må være forbi. De har hele 11 point op til Vejle på den rigtige side af stregen.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER