Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Bjørn

Barcelona er interesserede i AC Milans forsvarsstjerne

Den catalanske storklub holder øje med Alessio Romagnolis situation i AC Milan, og klubben overvejer at klargøre et bud på forsvarsspilleren til sommerens transfervindue.
Ifølge det italienske medie Calciomerto har Barcelona udtrykt en interesse i at sikre sig AC Milans anfører og forsvarsstjerne Alessio Romagnoli. I 2015 erhvervede AC Milan sig Romagnoli fra Roma, og han har med tiden udviklet sig til at være en af de vigtigste spillere i truppen. Romagnoli blev udnævnt til anfører før sidste sæson, og forsvarsgeneralen har løftet ansvaret og blomstret endnu mere under det.

Før sin skade tidligt i marts havde den 26-årige forsvarsspiller været en del af Milans bagkæde i 28 kampe. Her har han udgjort en del af solid defensiv, som har hjulpet Rossoneri tilbage i topstriden i Serie A. Dog har Romagnoli på nuværende tidspunkt kun lidt over et år tilbage af sin kontrakt, hvilket har ført til spekulationer om spillerens fremtid.

Romagnoli er under vingerne på superagenten Mino Raiola, og han forsøger angiveligt at fordoble sin klients løn. Det er AC Milan ikke villige til at imødekomme, hvilket har ført til besværlige forhandlinger mellem de to parter. Derudover overvejer Milan at gøre Chelsea-lejesvenden Fikayo Tomoris ophold i klubben til et permanent et af slagsen, så Romagnolis afløser er muligvis allerede i klubben.

Romagnolis kontraktsituation har ført til en interesse fra FC Barcelona, som er på udkig efter defensive forstærkninger. Barcelona døjer med skader til Umtiti og Lenglet samt en aldrende Pique i midterforsvaret, så klubben ser angiveligt en solid mulighed i at anskaffe sig Milans anfører til en fordelagtig pris grundet det snarlige kontraktudløb.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER