Christian Kern Hansen

Barcelona skal frem med pengepungen, hvis Betis-lejesvend skal sikres permanent

Ifølge Football Espana ejer både Real Betis og FC Barcelona den nuværende Betis-lejesvend Emerson Royal, og derfor skal FC Barcelona altså frem med pengepungen, hvis de skal sikre en velspillende Emerson på en permanent kontrakt i Barcelona.
Real Betis-højrebacken Emerson Royal har haft en god sæson i Real Betis, der kæmper med om de europæiske pladser i La Liga, og selvom det på papiret ligner, at FC Barcelona er den enlige ejer af den velspillende højreback, så er de tilsyneladende ikke de eneste ejere af spilleren. Ifølge Football Espana betalte Real Betis og FC Barcelona nemlig hver især halvdelen af de cirka 94 millioner danske kroner som det kostede at hente spilleren til spanien fra den brasilianske klub Atletico Mineiro.

Ifølge Goal.com skal FC Barcelona betale cirka 67 millioner kroner til Real Betis, hvis de skal sikre sig spilleren på en permanent kontrakt, men det interessante ved denne information fra Goal er, at Football Espana skriver, at FC Barcelona har en option i hans kontrakt de kan gøre brug af til sommer, der kan sikre dem Emerson Royal frem til sommeren 2024.

Hovedpersonen selv Emerson Royal er ifølge ham selv fuldt fokuseret på blot at levere for hans nuværende klub Real Betis og funderer ikke selv videre over hvad fremtiden bringer.

- Jeg tænker ikke på Barcelona eller nogen andre, kun på Betis, udtalte Emerson Royal til Diario De Sevilla.

Emerson Royal har spillet 69 kampe for Sevilla-klubben Real Betis siden hans ankomst fra det brasilianske tilbage i janaur-2019.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER