Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Officielt: RB Leipzig fortsætter oprustningen

Tyske RB Leipzig har allerede skrevet kontrakt med den første nye spiller til den kommende sæson, og nu er endnu en ny spiller klar til at træde ind i truppen efter sommerferien. Franske Mohamed Simakan skifter til Bundesligaklubben fra Strasbourg i Ligue 1.
Først var det den unge hollandske angriber Brian Brobbey, som bliver hentet i Ajax, og nu er det store franske forsvarstalent Mohamed Simakan, der er på vej til RB Leipzig. Det blev annonceret på Bundesliga-klubbens hjemmeside mandag eftermiddag.

- Mohamed Simakan er en robust, dynamisk og fleksibel forsvarsspiller, der kan spille i midten og på backen. Som 20-årig er Mohamed stadig ung og i stand til at udvikle sig. Han har dog allerede fået førsteholdserfaring i Strasbourg i to sæsoner, hvor han også har spillet Europa League. Vi er glade for, at han har valgt os, selvom der var mange andre, som var interesserede, fortæller RB Leipzigs sportsdirektør, Markus Krösche, på klubbens hjemmeside.

Red Bull-klubberne har alle dage været kendt for at hente unge og talentfulde spillere rundt i hele verden og udvikle dem til europæisk topplan. Seneste bevis på dette er også en fransk forsvarsspiller, som Mohamed Simakan minder om i både statur og spillestil; Dayot Upamecano. Han kom som 16-årig til RB Salzburg i Østrig, og som 18-årige tog han videre til RB Leipzig, hvor han er blev så stor en profil, at Bayern München har sikret sig den nu 22-årige forsvarsklippe fra næste sæson. Mohamed Simakan kommer dermed til at være en direkte arvetager for sin landsmand i Yussuf Poulsens tyske klub.

20-årige Mohamed Simakan har i løbet af de seneste to sæsoner spillet 38 kampe i Ligue 1 for Strasbourg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER