Magnus Kisbye

Forudsigelse: Chelsea går hele vejen til Champions League-finalen

Fredagens lodtrækning har ændret forventningerne til Chelseas færden i dette års Champions League.
Siden Thomas Tuchel overtog managersædet i Chelsea, har ’The Blues’ ikke set sig tilbage. I skrivende stund er det blevet til 13 kampe uden nederlag og kun to inkasserede mål. Onsdag i denne uge cruisede de også forbi Atletico Madrid i Champions Leagues ottendedelsfinale, og London-klubben var dermed i bowlen, da der fredag blev trukket lod til kvart- og semifinalerne.

Her fik Chelsea på papiret en yderst gunstig modstander, hvilket nu har fået statistikmediet FiveThirtyEight til at ændre deres forudsigelse af den engelske klubs færden i verdens fineste klubturnering.

Det var nemlig Porto, der blev trukket til kvartfinalen, og i en eventuel semifinale skal de møde vinderen af opgøret mellem Real Madrid og Liverpool. FiveThirtyEight har således vurderet, at Chelsea har 43 % chance for at nå finalen, hvilket er næsthøjest af de resterende otte mandskaber. Desuden er der ifølge mediet 18 % sandsynlighed for, at de løfter trofæet.

Se vurderingen af alle klubbers sandsynlighed for at gå videre fra hver runde herunder:

Manchester City
Går videre til semifinalen: 81 %
Går videre til finalen: 55 %
Vinder finalen: 37 %

Chelsea
Går videre til semifinalen: 84 %
Går videre til finalen: 43 %
Vinder finalen: 18 %

Bayern München
Går videre til semifinalen: 67 %
Går videre til finalen: 29 %
Vinder finalen: 16 %

Liverpool
Går videre til semifinalen: 51 %
Går videre til finalen: 27 %
Vinder finalen: 11 %

Real Madrid
Går videre til semifinalen: 49 %
Går videre til finalen: 26 %
Vinder finalen: 10 %

Paris Saint-Germain
Går videre til semifinalen: 33 %
Går videre til finalen: 9 %
Vinder finalen: 4 %

Dortmund
Går videre til semifinalen: 19 %
Går videre til finalen: 7 %
Vinder finalen: 3 %

Porto
Går videre til semifinalen: 16 %
Går videre til finalen: 4 %
Vinder finalen: 1 %

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER