Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Jonathan Kjær Troelsen

Egyptiske Elneny svarer: Dette er Afrikas bedste spiller nogensinde

Hvem er Afrikas bedste spiller gennem alle tider? Det er et spørgsmål, som Arsenals Elneny er blevet stillet.
Der er mange bud, når snakken falder på de bedste fodboldspillere fra Afrika gennem tiderne. Didier Drogba, Samuel Eto’o, Yaya Toure, Jay-Jay Okocha. Listen er lang, når man remser de tidligere afrikanske verdensstjerner op.

Men hvilken spiller fra det store kontinent har været alletiders bedste? Arsenals egyptiske midtbanespiller Mohamed Elneny har fået stillet spørgsmålet, og her har midtbanespilleren valgt at pege på sin navnebror og landsmand.

- Mohamed Salah er en legende allerede nu, og han spiller stadig. Yaya Toure er der også, og jeg ved, hvor meget anderledes det er på midtbanen end i angrebet. Men selvfølgelig siger jeg Mohamed Salah, siger Arsenal-spilleren i en video på Arsenals officielle Youtube-kanal.

Yaya Toure og Samuel Eto’o er de spillere, der er blevet kåret til Afrikas bedste, flest gange. Ivorianeren og camerouneren har hver især vundet prisen fire gange.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER