Torsten Brix

Kan City undvære Agüero?

Indkast.dk har kigget på statistikkerne for Sergio Agüero i Manchester City, og her taler vi altså om mange mål…
- Hvis det udelukkende var det menneskelige og ham som person; naturligvis. Men vi er nødt til at se, hvad der sker ved slutningen af sæsonen. Vi kan ikke glemme, hvor lang tid han har været ude. Jeg ved han har brug for minutter til at finde sin bedste form, men vi er måske ikke i en situation lige nu, hvor vi kan give minutter bare for at give dem. Så vi kommer til at tale sammen, jeg tror klubben vil tage en snak med hans agent, og så snakker vi ved slutningen af sæsonen. Ligesom Fernandinho, det er det samme eksempel.

Sådan sagde Manchester City-manager Pep Guardiola forleden om Sergio Agüero til Sky Sports. Den argentinske angriber har kontraktudløb til sommer og måske stopper han i Manchester City. Skulle han gøre det, er det ikke hvem som helst, der forlader klubben. Se blot her:

- Sergio Agüero har lavet 256 City-mål i 382 kampe. Altså 0,68 mål pr. kamp. Kun Thierry Henry og Harry Kane har gjort det bedre i Premier League af de spillere, der har spillet over 100 kampe.

- Sergio Agüeros back-up Jesus har kun et gennemsnit på 0.39 mål pr. kamp, hvilket er 42 % dårligere.

- Sergio Agüero har fem sæsoner i træk lavet over tyve Premier League-mål. Kun Henry har gjort det tidligere i Premier League.

- Sergio Agüero har lavet 12 hattrick i Premier League.

- Sergio Agüero har scoret 180 Premier League-mål, hvilket er det højeste for nogen ”Ikke engelske spillere”.

- Sergio Agüero har lavet 43 europæiske mål for Manchester City, hvilket er mere end dobbelt så meget som nr. 2 på listen. Det er Jesus med 21 mål.


I onsdagens kamp imod Southampton var Sergio Agüero på bænken, indtil der var spillet 72 minutter. Ikke noget nyt i dette, da angriberen blot har startet fire kampe i denne sæson efter flere skader samt en periode med corona. Siden Champions League-opgøret imod Olympiacos i november har Sergio Agüero kun spillet 171 minutter, og det er blevet bemærket af flere klubber. Blandt andet beretter spanske medier om stor interesse i Barcelona for at hente den transferfri angriber.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER