Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
3 - 1
(0 - 0)
Leicester
Liverpool
J. Maddison (78), J. Vardy (81), H. Barnes (85)
M. Salah (67)
Daniel Jensen

Liverpool-kollaps sikrede Leicester sejren

Der var vigtige point på spil i toppen af Premier League, da Leicester hjemme tog imod Liverpool.
Begge hold kom flyvende fra start, og spillet gik fra den ene ende til den anden. Liverpool havde god succes med lange bag om Leicester-fosvaret, og efter ti minutters spil burde Mohammed Salah have gjort det til 1-0. Jordan Henderson fandt med en fantastisk aflevering egypteren i dybden, men den ellers normalt træfsikre kantspiller fejlede fuldstændig og fik knap nok sendt en afslutning afsted. Ti minutter senere var Salah igen på spil, da Trent Alexander-Arnold sendte ham i dybden. Her prøvede egypteren at chippe bolden over Kasper Schmeichel, man danskeren fik en hånd på forsøget, og inde foran mål fik Leicester-fosvaret akkurat sparket bolden væk, før Sadio Mané kunne sætte foden på.

Liverpool pressede på, og Roberto Firmino fik en kæmpe chance for at bringe de røde foran. Mané fik forlænget bolden i feltet, og her endte bolde for fødderne af en helt fri Firmino, men Schmeichel diskede op med en verdensklasse redning på brasilianerens forsøg.

Leicester skabte også chancer, og efter 35 minutter fik Jamie Vardy også en gylden mulighed. Harvey Barnes slog et godt indlæg fra venstre, og her fik Vardy en helt fri hovedstødsmulighed, men englænderen sendte en svag afslutning lige i handskerne på Alisson. Vardy fik endnu en chance fire minutter før halvleg, da han blev sendt i dybden, men endnu en gang brændte han. Denne gang tog hans afslutning oveliggeren. Dermed gik begge hold målløse til pause.

Kampen fortsatte i samme tempo, som første halvleg sluttede, og Liverpool kom endnu en gang tæt på at komme på måltavlen. Alexander-Arnold forsøgte sig med et frispark, der lige blev snittet af muren, og så bragede bolden af på overliggeren. Vi skulle dog få et mål efter 66 minutter, og selvfølgelig var det topscoren i Premier League, Salah, der sendte bolden i nettet. Firmino modtog bolden i feltet, og med en fantastisk hælaflevering fandt han Salah, som sikkert lagde bolden over i det lange hjørne uden chance for Schmeichel i Leicester-målet.

Et kvarter før tid fik Leicester dog få udlignet. Først troede de, at de havde fået et straffespark, da Barnes fuldstændig satte Thiago og blev nedlagt. VAR viste dog, at forseelsen blev begået udenfor feltet, men det skulle ikke stoppe Leicester. James Maddison tog sig af frisparket, og bolden fik lov til at stryge hele vejen igennem Liverpool-feltet og i mål. Først blev der dømt offside, men VAR omstødte dette, og så gik det hurtigt.

Blot få minutter senere scorede Leicester igen. Der blev slået en lang bold frem, og her kom Alisson stormende ud af sit mål og mistimede fuldstændig sit indgreb. Han løb sammen med Ozan Kabak og så røg bolden hen til Vardy, som trillede bolden i nettet. Vardy fik muligheden for at lukke kampen fuldstændig to minutter senere, men denne gang diskede Alisson op med en fantastisk redning.

Liverpool gik fuldstændig i opløsning, og Barnes kunne sikkert gøre det til 3-1, da han fik en bold i dybden efter et Liverpool tabte bolden på midten. Leicester går med sejren forbi Manchester United og ligger på en aktuel andenplads.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER