Rasmus Padkjær

Officielt: Brøndby IF henter Christian Cappis

Søndag aften, forud for kampen mod AaB, præsenterede Brøndby at de henter Christian Cappis fra sommer.
Efter denne sæson får Brøndby tilgang af den 21-årige amerikanske midtbanespiller Christian Cappis, som kommer til klubben fra Hobro. Her bliver han udstyret med en fireårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2025. Det fortalte Brøndbys sportschef Carsten V. Jensen i et liveinterview søndag forud for kampen mod Aab:

- Vi har fået en underskrift på Christian Cappis fra Hobro. Vi har fulgt ham længe, og han har været på radaren i et godt stykke tid efterhånden. Det er en spiller, hvor vi kigger lidt ind i fremtiden, men det er også en del af planen i brøndby.

- Det er rigtig fint at Christian får sine kampe i foråret i Hobro, og kommer skarpt til Børndby til sommer. Han er en type, som vi ikke har så mange af. En spiller som er meget mobil på banen, spiller med begge ben, og i det hele taget en god all-round spiller inde på midten, siger han til TV3 Sport.

Christian Cappis har spillet 49 kampe for Hobro og har scoret et mål, siden de hentede ham i efteråret 2018.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER