Fodbold nyheder

United-målmand:
Umuligt at redde Bruno Fernandes’ straffespark

Af Anders Bjørn

Manchester Uniteds tredjemålmand Lee Grant mener, at det praktisk talt er umuligt at redde Bruno Fernandes’ straffespark, eftersom han bruger en særdeles speciel og veludført teknik.

Article image
Ritzau-Scanpix

Bruno Fernandes har været Manchester United-spiller i et år, og i al den tid har han været førsteskytte, når dommeren har tildelt holdet et straffespark. Portugiseren blev hurtigt kendt for at benytte en helt særlig straffesparksteknik. Denne teknik har man tidligere set Chelsea-spilleren Jorginho praktisere, dog har Bruno Fernandes har været mere effektiv i udførelsen end sin italienske konkurrent, som i denne sæson har misset tre straffespark for Chelsea.

Manchester Uniteds tredjemålmand Lee Grant er også hurtig til at kaste roser i retning af sin holdkammerats finurlige straffesparksteknik. Grant mener, at Fernandes’ hakkede tilløb til bolden gør det særdeles problematisk at læse midtbanespillerens skudtaktik. Han uddyber med følgende udtalelse:

- Normalt har jeg allerede dannet en mening om, hvor straffesparkstageren har tænkt sig at skyde i løbet af deres første eller andet skridt. Jeg iagttager deres kropsholdning, vinklen de kommer fra og derigennem laver jeg mit udfald. Med Bruno er det dog helt umuligt at aflæse. Hans straffesparksstil er unik. Jeg redder aldrig et af hans spark, hvis jeg benytter min sædvanlige rutine. Jeg tror, at jeg har snuppet et ud af 25 straffespark fra Bruno under træning, og det var kun fordi, at han trillede den lidt useriøst mod et af målhjørnerne.

Siden Bruno Fernandes ankomst i januar 2020, har han scoret 15 mål på straffespark for Manchester United. Han har kun misset et enkelt forsøg fra 11-meter-pletten, hvilket skete mod Newcastle i oktober sidste år.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik