Fodbold nyheder

Arteta:
Ødegaard er meget tæt på

Af Nicolai Christensen

Arsenal slog i går Southampton med 3-1, og efter opgøret blev Mikel Arteta spurgt ind til Martin Ødegaard, og ifølge Arsenal-manageren så det en handel, der godt kunne blive offentliggjort i dag.

Ritzau Scanpix
Ritzau ScanpixRitzau-Scanpix

Den sidste uges tid har det lignet et skifte fra Real Madrid til Arsenal på lån for resten af sæsonen, og da Arsenal-manager Mikel Arteta i går blev spurgt ind til situationen vedrørende nordmanden, så lød han da også ganske optimistisk.

- Jeg tror, at vi er meget tæt på, men den er ikke helt færdiggjort, så vidt jeg ved, lød det fra Arteta til Arsenals hjemmeside efter gårsdagens sejr over Southampton.

- Jeg har ikke snakket med Edu eller klubben de sidste par timer, men vi er meget positive omkring, at vi kan få færdiggjort en aftale med ham (Ødegaard, red.)

Handlen meldes da også utrolig tæt på at blive offentliggjort af diverse troværdige kilder, og en annoncering af handlen kunne meget vel blive en realitet i dag onsdag.

Martin Ødegaard har i denne sæson fået spilletid i ni kampe for Real Madrid i alle turneringer, men imponerede specielt i 2018/19-sæsonen for Vitesse og i 2019/20-sæsonen for Real Sociedad. I sidste tilfælde så meget, at Real Madrid valgte at hente nordmanden tilbage op til denne sæson, men her har Ødegaard ikke været inde i varmen hos Real Madrid-træner Zinedine Zidane.

Mere om Martin Ødegaard

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik