Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Officielt: Hollandsk angriber skifter til Bundesligaen

Hollænderen skifter nu tilbage til hans gamle klub.
Schalke 04 deler i øjeblikket sidstepladsen i Bundesligaen sammen med Mainz 05, og traditionsklubben har blot vundet en enkelt kamp i denne sæson. Derfor har klubben desperat brug for forstærkninger, og nu har man hentet en gammel kending tilbage til klubben i form af Klaas-Jan Huntelaar. Det bekræfter klubben i dag på sin hjemmeside.

Klaas-Jan Huntelaar har tidligere spillet syv år i klubben, hvor han spillede 240 kampe og scorede 126 mål i den kongeblå trøje. Til klubbens hjemmeside udtaler den 37-årige angriber følgende:

- Jeg vil gøre min del for at sikre, at vi undgår nedrykning. Schalke hører hjemme i Bundesligaen.

Huntelaar har haft en lang karriere, og han har blandt andet spillet for klubber som Ajax, AC Milan og Real Madrid. Hollænderen har i denne sæson scoret syv mål i 11 kampe i Æresdivisionen for Ajax, og det målsnit skal han nu forsøge at tage med til Schalke 04 i kampen om overlevelse.

Angriberen kan få debut i morgen, når Schalke tager imod FC Köln hjemme på Veltins-Arena.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER