Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 2
(0 - 1)
Salzburg
Atlético
M. Hermoso (39), Y. Carrasco (86)
Christian Bang Jensen

Atlético Madrid sniger sig videre

Med en 2-0-sejr på udebane i Salzburg haltede Atlético Madrid sig videre fra Champions Leagues gruppe A. De østrigske værter fastholdt tredjepladsen og fortsætter foråret i Europa League.
Atlético Madrid har hidtil skuffet i dette års Champions League, og derfor skulle der point på kontoen i aftenens opgør på udebane mod RB Salzburg, hvis ikke spanierne skulle være ude af det fineste selskab inden forårets knockout-fase.

Men i bedste Diego Simeone og Atlético Madrid stil kom ”Los Colchoneros” fra Østrig med en 2-0-sejr. RB Salzburg var spilstyrende og kom frem til de fleste chancer i kampen, men uden at blive rigtig farlige. Kun to gange i første halvleg tvang de østrigske tyre Jan Oblak ud i redninger, og i stedet kunne forsvarsspilleren Mario Hermoso efter en dødbold bringe de blåklædte gæster foran i det 39. minut.

Et frispark fra belgiske Yannick Carrasco blev slynget ind i boksen og her kom det tidligere Espanyol-talent højest, og med skulderen fik han dirigeret bolden forbi 28-årige Cican Stankovic i RB Salzburg-målet.

Billedet fortsatte i anden halvleg og flere gange både kunne, burde og skulle østrigerne have udlignet, men målene udeblev. I stedet blev Yannick Carrasco den kampafgørende person med scoringen, der lukkede kampen 10 minutter før tid.

En omstilling førte til, at argentinske Angel Correa kunne drive bolden frem i højre side af banen og sende et indlæg ind til den helt frie belgier på modsatte flanke, der med en stille og rolig inderside-flugter forseglede både kampen og de to klubbers videre skæbne.

Atlético Madrid halter sig videre på gruppens andenplads og med det andet resultat i gruppen; 2-0 til Bayern München over Lokomotiv Moskva, slutter RB Salzburg på tredjepladsen i gruppe A og skal derfor videre til Europa League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER