England: Premier League
FT
1 - 3
(1 - 0)
West Ham
Manchester U
T. Souček (38)
P. Pogba (65), M. Greenwood (68), M. Rashford (78)
Nicolai Christensen

Bruno satte rekord på 45 minutter

Da Bruno Fernandes i weekenden blev skiftet ind ved pausen imod West Ham, så kreerede portugiseren otte chancer i åbent spil, som er rekord i denne Premier League-sæson.
Manchester United hentede for lidt under et år siden Bruno Fernandes i Sporting Lissabon, og det er ingen underdrivelse at kalde det en genial handel. Den 26-årige portugiser har i 38 kampe i alle turneringer kvitteret med 22 mål og 14 oplæg. Vel at mærke placeret som offensiv-midtbanespiller på banen.

Han er blevet ”The Red Devils” talisman, og det viste han nok engang i weekenden. Fernandes startede en sjælden gang på bænken, men da United var bagud 0-1 ved pausen, satte Ole Gunnar Solskjær Fernandes på banen. De vandt 3-1, og det var portugiseren en stor årsag til.

Sidenhen er det nemlig kommet frem, at Fernandes på bare 45 minutter formåede at skabe otte chancer i åbent spil, og det er rekord. Rekorden for flest chancer skabt i åbent spil i Premier League inden kampen var på seks, og var delt af Fernandes (imod Newcastle), Reece James (imod West Bromwich), Kevin de Bruyne (imod Wolves) og Riyad Mahrez (imod Burnley).

Bruno Fernandes har i denne sæson nu skabt 35 chancer, som er klart mest i Premier League i denne sæson, da andenpladsen tilhører Kevin de Bruyne med 28 skabte chancer. Statistikerne er udregnet af Premier League-dataekspert Statman Dave.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER