Fodbold nyheder

David Beckhams fede FIFA-løn

Af Daniel Fisker

Mirror mener at vide, at David Beckham kommer til at tjene godt på sin rolle som IKON i FIFA 21. EA Sports har dog en anden opfattelse af situationen.

Article image

David Beckham kommer næsten til at tjene lige så mange penge på at spille fodbold i FIFA 21, som han gjorde, da han tjente flest penge i den virkelige verden – i Real Madrid.

Mirror rapporterer således, at den engelske legende kommer til at tjene 334 millioner kroner i løbet af de næste tre år på at være IKON-spiller i FIFA 21-spillet til PlayStation og Xbox.

- FIFA-producenterne EA Sports tilbød ham 250 millioner kroner over en treårig kontrakt, men han sikrede sig en bedre aftale, udtaler en kilde til Mirror.

- Det er en stor tilføjelse til Beckhams foretagendet og de letteste penge, han nogensinde har tjent.

David Beckham tjente efter sigende Frankrigs minimumsløn, da han tilbragte et halvt år i Paris Saint-Germain, inden han lagde støvlerne på hylden.

Inden da tørnede han ud for LA Galaxy, hvor han ifølge Sportskeeda tjente godt og vel 40 millioner kroner om året, mens han ifølge Independent tjente 142 millioner kroner om året, da han var lønkonge i Real Madrid.

David Beckhams løn for at medvirke i FIFA 21 giver ifølge Mirror IKONET en årsløn på 111,33 millioner kroner, hvilket svarer til 305.000 kroner om dagen de næste tre år.

EA Sports er bekendt med historierne om David Beckhams enorme løn for at medvirke i FIFA. Producenten af det populære spil løfter dog ikke sløret for, hvor meget Beckham i virkeligheden tjener.

- Vi har set historierne om betingelserne for at bringe David Beckham tilbage i vores EA Sports FIFA-spil, meddeler FIFA.

- Vi afslører ikke specifikke detaljer, men vi kan være definitive.

- Tallene (...) er på ingen måder korrekte.

Selvom Mirrors rapport om Beckhams FIFA-løn ifølge EA Sports er overdrevne, så har den tidligere LA Galaxy-spiller tidligere vist sig at være et særdeles dyrt bekendtskab.

David Beckhams femårige kontrakt med MLS-klubben indbragte ifølge Sportskeeda det nye FIFA-IKON 1,25 milliard kroner udover lønnen for at spille fodbold.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik